AltPrivat
Indbo
Bolig
Fritidshus
Ulykke
Rejse
Hund/kæledyr
Bil
Motorcykel/knallert
Campingvogn/trailer
Ulykke

Personlig ulykkesforsikring og børneulykkesforsikring

Forsikringen dækker hele døgnet – også under arbejde for andre med eller uden betaling

Flere forsikringsselskaber tilbyder sine kunder, at oprette fritidsulykkesforsikringer, fordi de er billigere i pris. Vi synes, at det er ”at stikke blår i øjnene” på kunderne, fordi sådanne forsikringer slet ikke dækker under arbejde for andre – fx under frivilligt arbejde i sportsklubben eller i grundejerforeningen mv.  

Under AltPrivat dækker ulykkesforsikringerne hele døgnet også selvom der kan opnås erstatning fra anden side. Børn er således også dækket, selvom de arbejder i deres skolefritid. Mange børneulykkesforsikringer er såkaldt subsidiære. Det betyder, at de ikke udbetaler erstatning, hvis det skaderamte barn kommer til skade under arbejde for andre 

En ulykkesforsikring er ikke bare en ulykkesforsikring

Også på denne forsikring er der stor forskel fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Under AltPrivat anvendes den såkaldte nye ulykkesdefinition. Det betyder, at langt flere skadehændelser er dækket – fx skader som skyldes besvimelse og ildebefindende, skade sket under sportsudøvelse med eller uden bold eller andet, skade som skyldes, at den forsikrede er faldet i søvn og meget mere. Den gamle ulykkesdefinition som anvendes af flere af de store forsikringsselskaber, har et begrænset dækningsområde, fordi man kræver ”en udefra kommende og ufrivillig” årsag til skaden. Man dækker således ikke skader, som skyldes indre (i den forsikredes krop) forhold eller skader man selv var skyld i kunne ske – fx under sportsudøvelse. 

Tillægserstatning som progressiv erstatning eller som dobbelterstatning

AltPrivats ulykkesforsikring fordobler erstatningen, hvis den varige méngrad er på 30 eller mere. Hvis forsikringsselskabet udbetaler tillægserstatningen som en progressiv erstatning, får den skaderamte fx 40 % i tillægserstatning, hvis den varige méngrad er fastsat til 40 %. Fx – hvis forsikringssummen er 800.000 kr. udbetales 40 % i erstatning (320.000 kr.) samt 40 % i tillægserstatning af de 320.000 kr. eller alt i alt 448.000 kr.

Hos os udbetales dobbelterstatning. Det vil sige 40 % af 800.000 kr., lig 320.000 kr. samt det dobbelte, altså 640.000 kr. i erstatning ved en varig méngrad på 40 %. AltPrivat giver altså noget mere i erstatning. 

Anskaffelse af hjælpemidler, behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor

Hjælpemidlerne kan dreje sig om anskaffelse af høreapparater, briller eller kontaktlinser eller de hjælpemidler som lægen anbefaler. Omfattet er også behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor. Også på dette område adskiller AltPrivats ulykkesforsikring fra standarden på det øvrige forsikringsområde. 

Skade på tænder og briller

Skade på tænder dækkes naturligvis, hvis de beskadiges i forbindelse med et ulykkestilfælde, men herudover kan du mod en lille tillægspris også få dækket skade på tænder, som skyldes tygning. Ligeledes kan du supplere med dækning af briller. Brillerne kan dog være dækket på indboforsikringen – fx under ”anden skade”, men på denne dækning gælder der et mindre selvrisikobeløb. Det er ikke tilfældet på ulykkesforsikringen.

Home | Produkter | Om os | Kontak os | Din tryghed

© Dania Forsikring. All Rights Reserved